Skam og skyld følger ofte med psykisk mistrivsel. Mange føler, at de selv bærer ansvaret, eller at de burde kunne tage sig sammen. Det vigtigste skridt er at tale med en læge eller en anden fagperson, så man får en faglig vurdering i stedet for at gætte sig frem.

Denne artikel handler om, hvorfor følelserne opstår, og hvordan man kan bære sig ad med at møde skam og skyld ved psykisk lidelse.

Hvorfor skam og skyld opstår

Psykiske lidelser er stadig omgivet af tavshed i mange familier og på mange arbejdspladser. Når man ikke ser andre tale åbent om angst, depression eller andre udfordringer, kan man let tro, at man er alene. Den tanke giver grobund for skam, fordi man oplever sig selv som anderledes eller svag.

Skyld handler ofte om tanken om, at man burde have gjort noget anderledes. Måske føler man, at man belaster sin familie, eller at man svigter kolleger. Psykisk sygdom skyldes dog sjældent én enkelt fejl. Biologi, livsomstændigheder og belastninger spiller sammen på måder, som kun fagfolk kan vurdere ordentligt.

Søg hjælp hos fagfolk

Det kan være fristende at søge svar på nettet og selv sætte en diagnose på sine symptomer. Det frarådes. Mange tilstande ligner hinanden, og fysiske sygdomme kan også give psykiske symptomer. En forkert selvdiagnose kan forstærke skammen eller få en til at vente med at søge den rigtige hjælp.

Den naturlige første indgang er ens egen læge. Lægen kan lytte, undersøge og vurdere, om der er behov for videre henvisning, for eksempel til psykolog eller psykiater. Man behøver ikke at have de rette ord på forhånd. Det er nok at fortælle, hvordan man har det, og hvor længe det har stået på.

Er situationen akut, eller har man tanker om at skade sig selv, skal man straks kontakte lægevagten eller ringe efter hjælp. Det er aldrig forkert at række ud. Fagfolk møder mennesker med psykiske udfordringer hver dag, og de ser det ikke som et tegn på svaghed, men som en helt almindelig del af sundhed.

Mød dig selv med forståelse

Mens man får professionel hjælp, kan man øve sig i at tale venligere til sig selv. Prøv at spørge, hvad du ville sige til en ven i samme situation. De fleste er langt mildere over for andre end over for sig selv, og den forskel kan være et godt sted at begynde.

Det kan også lette at dele sine tanker med en person, man har tillid til. Et familiemedlem, en ven eller en frivillig rådgivning kan give et rum, hvor skammen mister lidt af sin magt. Samtalen erstatter ikke behandling, men den kan gøre det lettere at tage næste skridt og holde fast i det.

Husk, at bedring sjældent sker i lige linje. Der kan komme dage, hvor skyldfølelsen vender tilbage. Det betyder ikke, at man har fejlet. Tal med din behandler om de svære perioder, så I sammen kan finde ud af, hvad der hjælper netop dig, og justere forløbet efter dine behov.